[caption id="attachment_4466" align="alignnone" width="300"] Tasken er syet af Bettina Andersen.[/caption]
Edderbroderemig på Blicheregnen – FORLÆNGET
”Interessen for at besøge Museum Silkeborg Blicheregnens særudstilling Edderbroderemig har været helt overvældende”, udtaler museumsinspektør og afdelingsleder Marianne Gjørtz Hougaard, ”derfor har vi valgt at forlænge særudstillingen til og med påske.”
Seks fantastiske broderikunstnere gæster Museum Silkeborg Blicheregnen med særudstillingen Edderbroderemig med broderier med holdning. Det er holdninger til livet, samfundet, miljøet omkring os, politik og meget mere alt sammen fortalt på finurlig vis med broderi. Det gamle håndværk kombineres med moderne holdninger og meninger til alt mellem himmel og jord.
Udstillingen sætter ikke så meget fokus på det enkelte sting eller en bestemt teknik, som på budskabet, og udstillingen giver eksempler på, hvordan broderiet bestemt også kan give mening i dag. Væk er de fine blomster og nuttede dyrebørn, og i stedet er der plads til holdninger, meninger og synspunkter. Humor og sarkasme kan forekomme i stor stil, og er der en blomsterranke, er den gentænkt i en helt ny sammenhæng. Værkerne spænder vidt fra ironiske sentenser fra dagligdagen til ord fra livet i det offentlige system.
Museet har allieret sig med seks dygtige, etablerede broderikunstnere, som udtrykker deres holdninger og meninger med nål og tråd.
De seks kreative brodøser er Rikke Lyng, Bettina Andersen, Ditte Rasmusen, Tonja Rosenblad, Eva Engelhardt og Lif Rosenkvist. Rikke Lyng og Bettina Andersen stod blandt andet for flere workshops på Koldinghus i forbindelse med særudstillingen Dronningens Broderier i sommeren 2021, men alle seks bidrager til udstillingen med sjove, underholdende, reflekterende og provokerende værker.
Mens de seks kunstnere indtager museets særudstillingslokale, har museet stillet den hyggelige kaffestue til rådighed for en fællesvæg, som alle har kunnet bidrage til med spændende broderier med holdninger fra alle, der havde lyst til at være med. Der er kommet broderier ind fra hele landet, unge og ældre, mænd og kvinder har bidraget til den spændende udstilling, som giver et indblik i, hvad der rører sig i samfundet lige nu.
Alt for håndarbejde afholder messe i Rødovrehallen, Rødovre Parkvej 425, 2610 Rødovre. Butikker og håndværkere vil pryde dagene med gode tilbud, demoer, workshop og foredrag.
Bemærk! Messen er flyttet fra først i februar til marts grundet corona-situationen.
Læs mere: www.aohmesse.dk
Lokalgruppemødet afholdes i Skanderborg med start kl. 10.00.
Nærmere info følger snarest.
Claudia Pfeil er en af Tysklands mest kendte quiltekunster med udstillinger i store dele af verden.
I sommer viser hun sine værker i Skandinavien for første gang, på Bosjökloster Slot, en time fra København.
Bosjökloster Slott
Bosjökloster 111
243 95 Höör, Sweden (Skåne)
Åbent: Mandag kl. 11.00 – 15.00, fredag – søndag kl. 11.00 – 16.00.
Se mere på www.bosjokloster.se
Når tråd møder stof … kan forundring, magi og meget andet godt opstå!
“Helsingør”, Hanne Larsen.
“Skraldefisk”, Pia Toft.
25 kvinder fra henholdsvis Broderimixerne og QQ TextilKunst fylder Marienlyst Slot i Helsingør med tekstilkunst fra loft til gulv.
På udstillingen er der en mangfoldighed af moderne quilt, broderi og mange forskellige former for tryk på stof. Store skulpturer, små skulpturer og mange billeder i alle størrelser. Alle værker fortæller en spændende historie.
Specielt til denne udstilling
I efteråret 2021 var vi på en fælles inspirationstur gennem Helsingør gamle by. Der er der kommet 25 værker ud af til denne udstilling og med tydelig afsæt fortæller værkerne historie om byen før og nu.
Udstillingen kan ses på Marienlyst Slot, Marienlyst Alle 32, 3000 Helsingør, og der er åbent torsdag den 26. maj (Kr. Himmelfartsdag) til og med mandag den 6. juni (2. pinsedag) kl. 11.00 – 16.00 alle dage. Vi holder fernisering den 26. maj kl. 14.00.
Der er gratis adgang.
Velkommen til en spændende og alsidig tekstiludstilling!
Så er vi tilbage med Quiltefestival med fri entré på:
Gl. Aulby Skole
Vejlbyvej 9
5500 Middelfart
Torsdag d. 26. maj kl. 10.00 – 17.00 og fredag d. 27. maj kl. 10.00 – 16.00.
Quiltefestival 2022 byder på udstilling af tæpper fra Limfjordsgruppen fra Thisted, Skanderborg Quilterne, Aakjærgruppen, Karina Sloth, Maria Harrits og enkelte lokale udstillere.
12 patchworkbutikker har stande, hvor du kan finde inspiration og se de nye trends.
Der er dagligt demonstration af forskellige syteknikker og en udstilling med ”småting”.
Du kan møde Projekt Puttetæpper, Projekt Gambia samt stande med pileflet, trædrejning, glaskunst mm.
Til Quiltefestivalen hører også tombola, syhjørne, café og mandehjørne med dagens aviser.
Se mere på www.quiltefestival.dk
Arrangør: AKI, Quiltefestivalgruppen & Bøgelund Patchwork
Klassisk broderi på nye måder
Nogle af afgangsprojekterne på udstillingen.
Broderiudstillingen ”Klassisk broderi på nye måder” er to kursisters afgangsudstilling fra Den klassiske broderiskole ved Lis Ahrenkiel. Udstillingen vises på Sorø Museum, Museum Vestsjælland, Storgade 17, 4180 Sorø fra 12. juni til 30. september 2022.
De to kursister er Rosemarie Nielsen og Merete H. Brønnum. Udstillingen viser studier og analyser af 21 broderiteknikker. Desuden er der arbejdet med kompositioner og formgivning. Kursisterne har arbejdet med at bringe det klassiske broderi ind i nye og moderne rammer til gavn og glæde for eftertiden.
På udstillingen viser broderiskolens øvrige kursister etuier og håndlavede æsker monteret med broderi.
Venlig hilsen
Lis Ahrenkiel, Rosemarie Nielsen og Merete Brønnum.
Kreativt MidsommerMarked
Mon ikke vi alle trænger til kreativt socialt samvær? Sådan fysisk i samme lokale med mulighed for at røre ved tingene, se tæpperne i virkeligheden og kunne spørge et andet menneske om råd.
Det er lige præcis, hvad Kreativt MidsommerMarked byder på den tredje weekend i juni – den 18. – 19. juni 2022.
Markedet afholdes i Kulturhuset i Korsør helt som vanligt. Der er gratis adgang og åbent begge dage fra kl. 10.00 – 16.00.
Butikker med inspirerende stande og kreative fristelser står klar til at hjælpe med dit næste projekt. Udstillinger med de skønne tæpper i alle størrelser til inspiration for dig og måske dit næste kreative arbejde. Tombola med flotte gevinster leveret af butikker, Symus, StorebæltsQuilterne og Korsør Quilterne. Mød ikke mindst alle de søde og altid hjælpsomme frivillige fra de tre patchworkgrupper.
Vi glæder os alle til at se dig!
Som sædvanlig har Købmandsgården en sommerudstilling med en gæsteudstiller i hele juli og august.2022. I år er det Norma Nielsen, der bor i Aalborg.
Udstillingen kan ses på adressen: Købmandsgården, Aggersundvej 284, 9690 Fjerritslev.
Lidt om gæsteudstilleren:
Norma underviser lejlighedsvis i Købmandsgården med freestyle quiltning på symaskine og har fremstillet et væld af fantastisk smukke quilte. Norma har altid interesseret sig for tekstiler, og som ung begyndte hun at sy sit eget tøj og senere til børnene. På et tidspunkt var hun meget optaget af at væve både tæpper, ponchoer, dækkeservietter m.m. Nu slapper hun af med at sy patchwork og især at applikere, hvor hun er fascineret af de mange muligheder, der findes i arbejdet med stoffer.
[caption id="attachment_4720" align="alignnone" width="225"] Syet af Norma Nielsen[/caption]
Vi fejrer gruppens 30-års jubilæum med en udstilling på Det gl. Rådhus, Storetorv, 7700 Thisted.
I forbindelse med udstillingen er medlemmerne blevet opfordret til at sy Miniquilte på 30 x 30 cm
med temaet ”Eventyr”.
Dette indslag ser vi frem til med spænding, for selve livet er jo ”Ét stort eventyr”, ikke sandt?
Medlemmerne vil også bidrage med blokke til såkaldte ”Skovturstæpper” til bortlodning på udstillingen.
Der bliver ligeså mulighed for at se – eller måske gense de 34 quilte, der blev syet til DPF-træffet i 2020,
hvor temaet er ”Limfjordslandet”. En af quiltene blev valgt til årets plakat 2020.
Det gl. Råhus blev gennemrenoveret for nogle år siden, så den gamle bygning fremstår så prægtig som nogensinde, og vil være en flot kulisse for alle de farverige stoffer, der vil fylde vægge og kroge.
Åbent:
Hverdage 10-16, lørdage 10-13 og søndage 13-16.
Entre 20 kr.