Vi fejrer gruppens 30-års jubilæum med en udstilling på Det gl. Rådhus, Storetorv, 7700 Thisted.
I forbindelse med udstillingen er medlemmerne blevet opfordret til at sy Miniquilte på 30 x 30 cm
med temaet ”Eventyr”.
Dette indslag ser vi frem til med spænding, for selve livet er jo ”Ét stort eventyr”, ikke sandt?
Medlemmerne vil også bidrage med blokke til såkaldte ”Skovturstæpper” til bortlodning på udstillingen.
Der bliver ligeså mulighed for at se – eller måske gense de 34 quilte, der blev syet til DPF-træffet i 2020,
hvor temaet er ”Limfjordslandet”. En af quiltene blev valgt til årets plakat 2020.
Det gl. Råhus blev gennemrenoveret for nogle år siden, så den gamle bygning fremstår så prægtig som nogensinde, og vil være en flot kulisse for alle de farverige stoffer, der vil fylde vægge og kroge.
Åbent:
Hverdage 10-16, lørdage 10-13 og søndage 13-16.
Entre 20 kr.
Velkommen til Gedserquilternes udstilling, der afholdes på Formidlingshuset Marinestationen, Fyrvej 5, 4874 Gedser Odde.
Vi holder åbent alle dage fra kl. 10.00 til kl. 16.00 – også i weekenden.
Kom og nyd udstillingen med vores flotte arbejder, der er rig mulighed for køb.
Nakskov Quilterne fejrer 15 års fødselsdag med en udstilling på Nakskov Bibliotek, Søvej 8, 4900 Nakskov.
Udstillingen er åben fra kl. 10.00 til kl. 16.00.
Fri entre. Butikken Tante Andante står i foyeren med et udvalg fra butikken.
Milles patchwork-piger udstiller i Roager Kirke, Roagervej 394, 6760 Ribe.
Det sker søndag den 11. september 2022.
Kirken er åben kl. 9.00 – 15.00, men der afholdes høstgudstjeneste kl. 10.30 – 11.30, hvor døren lukkes. Der vil være lidt høstmarked omkring kirken og med lidt held kaffe og kage på kanden.
Vi er en gruppe damer, der har syet samme i 21-27 år. På mødeaftenerne er kaffepausen en meget vigtig del af programmet – mener vores mænd. Derfor fik vi i 2006 første gang ideen med en udstilling i min skov hjemme ved gården. Så kunne alle se, at vi lavede andet end at drikke kaffe. Udstillingen i skoven har vi så haft fire gange – sidst i 2015. Vi er ikke stoppet med at sy, men tiden går og mange af os er blevet bedstemødre. Flere har børn i udlandet, og mange af vores ting er nu spredt over hele verden. Det tager lidt længere tid at få samlet nok til en udstilling. Jeg har i flere år drømt om at udstille i en kirke, da det er et kæmpe arbejde at gøre skoven klar. Så fik vi en ny skøn præst i det lokale sogn og så slog jeg til – vi fik lov.
Hvad laver vi så? Meget forskelligt og lige hvad vi har lyst til, og så løser vi udfordringerne hen ad vejen. En person er god til at læse de engelske mønstre, og andre er gode til at sy tasker. Der sys også tæpper i alle størrelser: Konfirmationstæpper, tænketæpper, sofatæpper eller bare et tæppe, fordi man lige fik lyst til at sy i en speciel farve. Puder, løbere, beklædning, dækkeservietter m.m. er syet i patchworkstoffer og genbrugsstoffer som jeans og skjorter. Vi inspirerer hinanden.
De seneste par år er det også blevet til et par coronatæpper. Jeg arbejder på museet Ribes Vikinger og har været hjemsendt tre gange. For hver hjemsendelse og hver dag har jeg syet en blomst, som blev sat over på et stykke skjortestof for til sidst at blive samlet til tæpper.
Har du tid til en søndagstur til Roager Kirke i september kan du se vores lille udstiling, i smukke rammer.
Vi ses, Milles patchwork-piger
”Noahs ark” syet af gruppen til Roager Kirke. Milles 2. coronabølge-tæppe med 125 dage hjemsendt
– altså 125 blomster, som blev et dobbelt sengetæppe.
Glostrup Quilterne afholder 25 års jubilæumsudstilling på Glostrup Bibliotek, Kildevældets Allé 5, 2600 Glostrup.
Åbningstider:
Lørdag kl. 10.00 – 17.00
Søndag kl. 10.00 – 16.00
Gratis adgang.
Kaffe, the, saftevand og kage kan købes til rimelige priser.
Med venlig hilsen
Susanne Blomsterberg/formand
Jytte Amdisen/udstillingsleder
Rødovre Quilterne afholder 25 års jubilæumsudstilling på Birkmosevej 32a, 2610 Rødovre.
Udstillingen kan ses lørdag kl. 10.00 – 15.00 og søndag kl. 10.00 – 13.00.
Der er gratis adgang. Kaffe/te og kage kan købes til små priser.
Hilsen Rødovre Quilterne
Det sker på Horsens Byskole, Fussingsvej 6, 8700 Horsens.
Åbent begge dage kl. 10.00 – 16.00.
Kom og se Vitus Bering Quilters’ fantastiske patchworkudstilling og oplev:
- Tre butikker med spændende nyheder og gode råd:
– Moderne Patchwork
– Quilt My Design
– Jettes Patchwork - Mød de to velgørende grupper og med mulighed for at aflevere tæpper til:
– Puttetæpper til Mødrehjælpen
– Projekt Puttetæpper
Hyggelig cafe med lækkerier, arbejdende syhjørne og lotteri med særdeles attraktive præmier.
Entre: 20 kr. kontant eller mobile pay. Børn ifølge med en voksen og mænd har gratis adgang.
På glædeligt gensyn!
Vitus Bering Quilters
– medlem af Dansk Patchwork Forening.
Ribe Quilterne har jubilæumsudstilling i Sct. Catharinæ Kirke, Sct. Catharinæ Plads 4, 6760 Ribe.
Udstillingen kan ses alle tre dage kl. 10.00 – 16.00. Her kan I se mange smukke patchworkting og besøge vores salgsbod.
Vi er stolte af, at vi for første gang i Danmark kan præsentere et stort fælles internationalt projekt, Demminer Trauertuch, som Ribe Quilterne har deltaget i.
I den forbindelse afholdes der fernisering fredag den 7. oktober kl. 13.30.
Der er gratis adgang.
NB! Der tages forbehold for kirkelige handlinger lørdag og søndag mellem kl. 11.00 – 12.00.
Tæppet er syet af 37 QuilteQuinder efter mønster af Karin Østergaard.
Vi afholder forsinket 25 års jubilæum, og i den anledning har vi en patchworkudstilling i Greve Borgerhus, Greveager 9, 2670 Greve.
Bus 225 kører direkte til døren.
Åbent begge dage kl. 10.00 – 16.00. Der er gratis adgang.
Aktiviteter på dagen:
Vi udstiller vores smukke arbejder i stuen og på 1. sal samt i Pensionistcentret.
I Pensionistcentret er der desuden en café, hvor du kan købe kaffe, the, sandwich m.m.
I tombolaen i forhallen kan du købe lodder. Der er gode gevinstchancer og mange flotte præmier.
Der vil være en salgsbod, hvor du kan købe nogle af QuilteQuindernes arbejder. Overskuddet går til julemærkehjemmene.
Skulle du få lyst til at sy selv, kan du købe materialer hos Patchwork Stalden, som har en stand i forbindelse med jubilæet.
For 9. gang byder vi velkommen til det årlige Quilttrally i Midt- og Nordjylland.
Quiltrally er et skønt arrangement, hvor du/I på uforpligtende måde kan komme rundt og se 12 forskellige patchworkbutikker. Vi håber, at vi kan friste jer med flotte varer, gode tilbud og masser af inspiration til nye skønne syprojekter.
Denne weekend kommer der besøgende fra nær og fjern. Pigegrupper tager på tur – der hygges, snakkes og deles kreative idéer i fællesskab. Ægtepar kører en tur ud i det grønne og slår et smut forbi et par af butikkerne på deres vej. Alle har mulighed for at opleve dele af smukke Danmark, hvor de måske aldrig har været før samt besøge patchworkbutikker, som de normalt ikke kommer i.
Du kan se mere om arrangementet på vores hjemmeside: www.quiltrallymidtnord.dk og på vores Facebook side: www.facebook.com/quiltrallymidtnord
Her vil du også kunne læse om, hvilke aktiviteter og tilbud der er i de forskellige butikker. Der vil helt sikkert være noget at køre efter!
De 12 butikker som er med i arrangementet er:
Patchwork-Oasen
Thy Patchwork
Købmandsgården
Postgården
Patchwork & Design
Kræmmerhuset
Quiltefant
Hobbygården Patchwork
”Hannes” Patchwork
Quipa
Helene Juul Design
Den Lille Lade
Vi gør vores bedste, for at give jer et godt og inspirerende rally 2022.
Mange hilsner og på gensyn
Quiltrally Midt- & Nordjylland