Calendar

okt
8
lør
Quiltrally Nord- og Midtjylland
okt 8 – okt 9 heldags

For 9. gang byder vi velkommen til det årlige Quilttrally i Midt- og Nordjylland.

Quiltrally er et skønt arrangement, hvor du/I på uforpligtende måde kan komme rundt og se 12 forskellige patchworkbutikker. Vi håber, at vi kan friste jer med flotte varer, gode tilbud og masser af inspiration til nye skønne syprojekter.

Denne weekend kommer der besøgende fra nær og fjern. Pigegrupper tager på tur – der hygges, snakkes og deles kreative idéer i fællesskab. Ægtepar kører en tur ud i det grønne og slår et smut forbi et par af butikkerne på deres vej. Alle har mulighed for at opleve dele af smukke Danmark, hvor de måske aldrig har været før samt besøge patchworkbutikker, som de normalt ikke kommer i.

Du kan se mere om arrangementet på vores hjemmeside: www.quiltrallymidtnord.dk og på vores Facebook side: www.facebook.com/quiltrallymidtnord

Her vil du også kunne læse om, hvilke aktiviteter og tilbud der er i de forskellige butikker. Der vil helt sikkert være noget at køre efter!

De 12 butikker som er med i arrangementet er:

Patchwork-Oasen
Thy Patchwork
Købmandsgården
Postgården
Patchwork & Design
Kræmmerhuset
Quiltefant
Hobbygården Patchwork
”Hannes” Patchwork
Quipa
Helene Juul Design
Den Lille Lade

Vi gør vores bedste, for at give jer et godt og inspirerende rally 2022.

Mange hilsner og på gensyn
Quiltrally Midt- & Nordjylland

mar
23
tors
Quiltrally-Syd
mar 23 – mar 25 heldags
apr
15
lør
Kreativ Hobby
apr 15 – apr 16 heldags

Kreativ Hobby, Messecenter Vesthimmerland, Messevej 1, 9600 Aars. Se omtale i bladet.

maj
18
tors
Quiltefestival – Aulby, Middelfart
maj 18 – maj 19 heldags

I år bliver udstillingen af tæpper leveret af fire fynske grupper: Trådtrisserne, Midtfynsquilterne, Sy’ Fyns Quiltelaug og Firkløveren. To af vores butikker laver en udstilling af ”småting”

12 patchworkbutikker vil bugne af farverige stoffer og spændende tilbehør til patchwork. Butikkerne vil på skift lave en demonstration af forskellige syteknikker. Tidsplanen kan du læse på www.quiltefestival.dk.

På festivalen møder du også Projekt Gambia, Projekt Puttetæpper samt stande med pileflet, trædrejning, glaskunst og garn.

I sy hjørnet kan du prøve kræfter med nål og tråd, og tombolaen har mange fine gevinster, så husk kontanterne!

Vores café serverer dejlig mad, kaffe og kage til rimelige priser og i et særligt hjørne er der mulighed for at læse dagens aviser!

Alt dette kan opleves:

Torsdag den 18. maj kl. 10.00 – 17.00

Fredag den 19. maj kl. 10.00 – 16.00

Gl. Aulby Skole, Vejlbyvej 9, 5500 Middelfart

Arrangør: AKI, Quiltefestivalgruppen og Bøgelund Pathwork.

 

jun
17
lør
Kreativt MidsommerMarked, Korsør
jun 17 – jun 18 heldags

Vanen tro afholdes der midsommermarked for kreative sjæle med butikker, udstillinger og demoer.

Det sker i Kulturhuset, Skolegade 1, 4220 Korsør. Markedet er åbent kl. 10.00 – 16.00 begge dage.

Det er gratis at deltage, og der er mulighed for at købe frokost, kaffe og kage.

 

Mere info: https://www.facebook.com/kreasommer/

Quilt in Public – Roskilde
jun 17 heldags

Kom og udstil dine patchworkkreationer i cafeen samt udendørs, alt efter hvordan vejret ser ud.

Vi afholder Quilt in Public kl. 10.30 – 15.30 hos SelfMade, Langebjerg 33, 4000 Roskilde.

Borde og stole står til rådighed og vi har også symaskiner, du kan benytte, men der kan være ventetid på maskinerne, så du er velkommen til at booke en symaskine på forhånd.

Hvis du har spørgsmål, kan du skive via mail: Rhk@selfmade.dk eller ring på tlf. 2262 4650.

Vi glæder os til at høre fra mange af jer.

 

QUIP-dag
jun 17 heldags

Landet over afholdes flere steder QUIP-dag. Hør i butikker og lokalforeninger, hvor det foregår.

sep
30
lør
Quiltrally Sjælland 2023
sep 30 heldags

Igen i år er der quiltrally på Sjælland – nemlig 30. september 2023 kl. 9.00 – 17.00.

Temaet i år er “kurv”, hvor hver butik udformer et mønster, som uddeles på dagen.

Butikkerne er:

Annes Patchwork

BaliQuilt

Blossom Quilt

Patchworkbutikken i Nordsjælland

Fru Udesens Kludehus

Kirstens Quilt

Patchworkhuset

Patchwork Køge

Patchwork Stalden

Stjerne Stoffer

Tante Andante

mar
21
tors
Quiltrally-Syd 2024
mar 21 – mar 23 heldags

Deltag i Quiltrally-syd sidst i marts 2024, hvor du kan besøge mange spændende butikker.

Se alle butikker og åbningstider nedenfor.

okt
5
lør
Midt- og Nordjylland Quiltrally
okt 5 – okt 6 heldags

 

Quiltrally Midt- og Nordjylland

Lørdag og søndag den 5. og 6. oktober 2024 holder patchworkbutikkerne i Midt- og Nordjylland traditionen tro åbent kl. 9.00 – 16.00.

Butikkerne er klar med aktiviteter og tilbud, og på hjemmesiden www.quilterallymidtnord.wordpress.com/ kan du se, hvad der sker i de enkelte butikker.

Deltagende butikker er:
Den lille Lade
Helene Juul Design
Hobbygården
Kræmmerhuset
Købmandsgården
Patchwork & Design
Patchwork Oasen
Postgården
Quipa
Thy Patchwork/Galleri Karin Ø

Quiltrally er en god måde at blive inspireret af forskelligheden i de deltagende butikker. Nogle har aktiviteter, du kan deltage i, og der vil være gode tilbud. Andre har god plads til at du kan nyde madpakken eller en kop kaffe og kage, og der vil være butikker med gratis mønstre og masser af nyheder inden for syverdenen, så du kan blive inspireret til nye projekter. Du kan være helt sikker på, at butikkerne bliver glade for at se dig og gerne vil hjælpe med råd og vejledning.

Vi glæder os til et godt rally.

Hilsen Quiltrally Midt- og Nordjylland