Calendar

sep
30
lør
Quiltrally Sjælland 2023
sep 30 heldags

Igen i år er der quiltrally på Sjælland – nemlig 30. september 2023 kl. 9.00 – 17.00.

Temaet i år er “kurv”, hvor hver butik udformer et mønster, som uddeles på dagen.

Butikkerne er:

Annes Patchwork

BaliQuilt

Blossom Quilt

Patchworkbutikken i Nordsjælland

Fru Udesens Kludehus

Kirstens Quilt

Patchworkhuset

Patchwork Køge

Patchwork Stalden

Stjerne Stoffer

Tante Andante

okt
7
lør
Quiltrally Midt- og Nordjylland 2023
okt 7 – okt 8 heldags

For 10. gang byder vi velkommen til Quiltrally Midt – og Nordjylland. Butikkerne er klar, og vi glæder os til at se jer. Der er åbent kl. 9.00 – 16.00 i alle butikker.

På vores hjemmeside www.quiltrallymidtnord.dk og på Facebook www.facebook.com/quiltrallymidtnord kan du se, hvilke aktiviteter og tilbud der er i de enkelte butikker.

Butikker:
Patchwork Oasen
Den Lille Lade
Købmandsgården
Postgården
Kræmmerhuset
Patchwork & Design
Quipa
Helene Juul Design
Hobbygården
”HANNES” Patchwork
Thy Patchwork – Galleri Karin Ø

Quiltrally er et skønt arrangement, og du kan på en uforpligtende måde komme rundt og se i de forskellige butikker. Der er 11 butikker med, og vi håber, at vi kan friste dig med varer og indkøb til rallyet såvel som på et senere tidspunkt. Desuden kan du i butikkerne finde masser af inspiration til nye projekter.

Der kommer besøgende fra nær og fjern. Pigegrupper tager på tur, nogle endda med overnatning, og hygger, snakker, ser og inspirerer hinanden. Ægtepar kører en tur ud i det grønne og kan ”slå et slag” omkring et par butikker undervejs. Alle har de mulighed for at opleve et område af det danske landskab, som de ikke ser så ofte eller måske aldrig har været i.

Vi lægger os alle i selen for at få et godt rally. Vel mødt.

Med venlig hilsen og på gensyn
Quiltrally i Midt- og Nordjylland
Karin Østergaard

okt
13
fre
Riksstäcket årsmøde – Malmø
okt 13 – okt 15 heldags

Den svenske patchworkforening Riksstäcket holder årsmøde, og det sker på Good Morning Hotells, Stadiongatan 21 i Malmø.

Du er velkommen til at tage en tur over sundet og besøge os i årsmødeweekenden. Fra fredag ​​eftermiddag til søndag eftermiddag finder du seks butikker med patchworkstoffer og tilbehør og en med håndfarvet garn. Vi har inviteret tre quiltere/tekstilkunstnere til vores udstilling, som også viser bidragene fra vores forskellige udfordringer. Lørdag og søndag har vi flere workshops. Deltag gerne i vores mingling fredag aften med forskellige aktiviteter eller lyt til foredrag om lørdagen. Det er gratis at komme ind og se udstillingen mv.

Gå til vores hjemmeside www.rikstacket.se for flere detaljer.

Åbningstider:
Fredag: Kl. 14.00 – 18.00 + mingling kl. 19.00 – 21.30
Lørdag: Kl. 9.00 – 17.00
Søndag: KL. 9.00 – 14.00

okt
27
fre
Kreative Dage 2023 – Fredericia
okt 27 – okt 29 heldags

Kreativ Messe afholdes som altid i MESSE C i Fredericia. Du kan se program mv. på https://www.kreativedage.dk

 

feb
25
søn
Virtuelt diasforedrag: Allyson Allen – Gees bend Quilts
feb 25 kl. 17:30

Allyson Allen giver et virtuelt diasforedrag kl. 17.30 – 19.00. Efter betaling på 8 pund får du et link til foredraget, der optages.

Se mere: www.quiltersguild.org.uk

mar
1
fre
Alt om håndarbejde messe – Odense
mar 1 kl. 9:03 – mar 3 kl. 10:03

Det sker i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ.

Åbningstider:

Fredag kl. 10.00-17.00

Lørdag kl. 10.00-17.00

Søndag kl. 10.00-16.00

mar
21
tors
Quiltrally-Syd 2024
mar 21 – mar 23 heldags

Deltag i Quiltrally-syd sidst i marts 2024, hvor du kan besøge mange spændende butikker.

Se alle butikker og åbningstider nedenfor.

apr
5
fre
Sy & handverksfestivalen – Malmø
apr 5 kl. 11:57 – apr 7 kl. 12:57

 

Sy & handverksfestivalen afholdes i Malmømessen, Annetorpsvägen 215 32, Malmø.

På festivalen kan du møde Öresundsquiltarna, der fejrer deres 20 års jubilæum med en udstilling.

Du kan også møde Öresundsquiltarna og se deres udstilling på Seniorfestivalen, der afholdes den 9. – 11. april 2024.

Se mere:

www.oresundsquiltarna.se

maj
9
tors
Quiltefestival 2024 – Aulby, Middelfart
maj 9 – maj 10 heldags

Vi slår dørene op til den 19. Quiltefestival på Gl. Aulby Skole, Vejlbyvej 9, 5500 Middelfart.

Åbningstid: Torsdag den 9. maj kl. 10.00 – 17.00 og fredag den 10. maj kl. 10.00 – 16.00.

I år får vi besøg af den 16-årige Emma Lilliendahl van Rijn kendt fra tv-programmet ”Danmarks næste tøjdesigner!” Vi glæder os meget til at opleve, hvad Emma har syet af spændende projekter, siden vi så hende i tv.

Tæpperne til årets udstilling leveres af Quiltmädels fra Tyskland, Quiltegruppen Knuden, Sønderjysk Quiltetrekant og enkelte lokale udstillere. Projekt Puttetæpper udstiller puttetæpper, der er syet af frivillige rundt om i Danmark.

På Quiltefestivalen møder du Hyggetæpper til Krisecenter, Projekt Puttetæpper, Mødrehjælpen, Projekt Gambia samt stande med pileflet, trædrejning og glaskunst.

I den store sal finder du som altid 12 patchworkbutikker, der er fyldt med farverige stoffer og spændende tilbehør til patchwork. Butikkerne vil på skift lave en demonstration af forskellige syteknikker.

Har du lyst til at prøve kræfter med nål og tråd, så sæt dig i Syhjørnet!

Vores café serverer dejlig mad, kaffe og kage til rimelige priser, og i et særligt lokale er der mulighed for at læse dagens aviser.

Husk: Gratis adgang til Quiltefestivalen! Derfor håber vi, at du vil støtte os ved at at købe lodder i tombolaen, så husk kontanterne!

Find flere oplysninger på Facebook, Instagram og www.quiltefestival.dk

 

Arrangør: AKI, Quiltefestivalgruppen og Bøgelund Patchwork.

 

sep
28
lør
Quiltrally Sjælland 2024
sep 28 kl. 9:00

Så er der quiltrally på Sjælland, hvor du kan besøge otte butikker:

Blossom Quilt
Stjernestoffer
Patchworkhuset
Kirstens Quilt
Tante Andante
Patchworkstalden
Patchwork Køge
Symaskinetorvet

Butikkerne har åbent fra kl. 9.00 til 17.00 med masser af tilbud.