Deltag i Quiltrally-syd sidst i marts 2024, hvor du kan besøge mange spændende butikker.
Se alle butikker og åbningstider nedenfor.
Quiltrally Midt- og Nordjylland
Lørdag og søndag den 5. og 6. oktober 2024 holder patchworkbutikkerne i Midt- og Nordjylland traditionen tro åbent kl. 9.00 – 16.00.
Butikkerne er klar med aktiviteter og tilbud, og på hjemmesiden www.quilterallymidtnord.wordpress.com/ kan du se, hvad der sker i de enkelte butikker.
Deltagende butikker er:
Den lille Lade
Helene Juul Design
Hobbygården
Kræmmerhuset
Købmandsgården
Patchwork & Design
Patchwork Oasen
Postgården
Quipa
Thy Patchwork/Galleri Karin Ø
Quiltrally er en god måde at blive inspireret af forskelligheden i de deltagende butikker. Nogle har aktiviteter, du kan deltage i, og der vil være gode tilbud. Andre har god plads til at du kan nyde madpakken eller en kop kaffe og kage, og der vil være butikker med gratis mønstre og masser af nyheder inden for syverdenen, så du kan blive inspireret til nye projekter. Du kan være helt sikker på, at butikkerne bliver glade for at se dig og gerne vil hjælpe med råd og vejledning.
Vi glæder os til et godt rally.
Hilsen Quiltrally Midt- og Nordjylland
Siden 2019 er Maribo midtpunkt for MariboCraftDays i uge 41.
Maribo fyldes med et væld af aktiviteter – lige fra udstillinger, workshops og kurser til debatter og foredrag. Et bredt spekter af aktører viser og sælger af deres værker, og hele byen summer af craft for alle i alle aldre. Genbrug med et nyt touch inden for beklædning er et nyt islæt i 2024.
Torvet vil specielt summe af diverse håndværksfag, og du finder også Dansk Patchwork Forening på adressen: Torvet 11 fra kl. 10.00 – 17.00 – lørdag dog kun til kl. 15.00. Foreningen har en udstilling med indkøbsnet, som De Grønne Quiltere har syet.
Der sker mange andre ting i byen. Maribo Domkirke fyldes med “My Million Flowers, som er en hyldest til vores farverige Dronning Margrethe. Inspirationen kommer fra Klude Maries skønne quilt, som flere er blevet inspireret af.
Dansk Patchwork Forening deltager i KREA-messer landet rundt i foråret 2025.
Første gang i Hillerød:
Hillerød: Royal Stage, Milners vej 39, 3400 Hillerød
Åbent: Kl. 10.00 – 16.00.
Her kan du møde Gurli og Helle.
Der afholdes workshop med mulighed for at sy sekskanter til en krans eller en nålebog.
Ved alle workshops er der brug for en ekstra hånd. Vil du hjælpe, kan du sende en mail til gurlik@patchwork.dk og skrive, hvor du vil hjælpe til, og hvor lang tid du vil være med. Vil du hjælpe til i Flensborg, skriver du til charlotteb@patchwork.dk. Bemærk, at her skal du have et gyldigt pas.
Hvis du melder dig som hjælper i mindst tre timer, giver vi indgangsbilletten, dog kun til et begrænset antal. Så først til mølle!
På https://tb-markeder.dk/ kan du læse mere om messerne.