Calendar

mar
16
lør
Art Quilts udstiller Color Improvisations 3
mar 16 kl. 14:36 – sep 22 kl. 15:36

Art Quilts udstiller “Color Improvisations 3” – 42 moderne quilte kurateret af Nancy Crow.

Textilmuseum, Kleinflecken 1, 24534 Neumünster.

Åbent: Tirsdag – fredag kl. 9.00 – 17.00, lørdag og søndag kl. 10.00 – 17.00.

Se mere: www.tuchundtechnik.de

jun
6
tors
Trådmalede portrætter – Svendborg
jun 6 – aug 30 heldags

Birgitte Busk udstiller et udsnit af sine trådmalede portrætter på Danmarks Kostumarium, Frederiksø 16c 2.sal, Svendborg.

Birgitte Busk har over mange år forfinet et helt særlig kunsthåndværk. Med nål og tråd danner hun udtryksfulde billeder, såkaldte trådmalerier. Enkelte stoflag udgør en grundflade, en slags grovskitse, hvorpå Birgitte i frihånd ”maler” med forskellige slags sytråd på en helt almindelig symaskine uden computerstyring. Alle stikningerne virker som blyantsstreger, som både fremhæver detaljer og smelter stoflagene sammen til bløde lys-og skyggeeffekter.

Birgittes trådmalerier indeholder forskellige motiver oftest på store mørke flader, hvor lyset vokser ud af mørket. Denne effekt kendetegner de fleste af billederne, og netop brugen af dette virkemiddel i portrætter har fået meget opmærksom i Danmark og i udlandet.

Åbningstider:
Mandag lukket
Tirsdag – søndag åbent kl. 10.00 – 16.00.

Entre:
70 kr.
Ud over Birgitte Busks udstilling er der mulighed for at se Annemarie Helgers store rober, kostumer fra “Badehotellet” og selvfølgelig også lidt af Thomas Sjølanders broderier.

Vær opmærksom på at kostumariet ligger på anden sal og der endnu ikke er elevator i bygningen.

jun
16
søn
Maribo Quilterne udstiller – Bandholm
jun 16 – aug 25 heldags
Maribo Quilterne udstiller i Hvedemagasinet, Havnegade 23, 4941 Bandholm. Udstillingen har åbent hver dag kl. 13.00 – 17.00.
Vi fejrede vores 5 års jubilæum i september 2023 med en lille udstilling i vores lokaler i Stokkemarke. I år prøver vi kræfter med 2. etage i Hvedemagasinet. Et smukt rustikt lokale, som har budt på mange fremragende patchworkudstillinger gennem årene. Vi håber at vores udstilling vil glide ind i den perlerække.
Udstillingen vil byde på et  udvalg af store og små ting. Kom og besøg det hyggelige magasin, der dog er ikke er velegnet for ganghandicappede, da trapperne er meget stejle.
Vi håber på god tilslutning og glæder os til at vise en del af arbejderne frem.
Med venlig hilsen
Birthe Magnusson
Maribo Quilterne
jul
1
man
Lappedykkerne udstiller på Købmandsgården – Fjerritslev
jul 1 – sep 30 heldags


Lappedykkerne

Lappedykkerne er en 25 år gammel patchworkforening, der har medlemmer fra hele Thy, Hanherred, Mors, Salling og Struer-egnen. Vi mødes den sidste tirsdag i måneden på Koldby Skole. Foreningen har for tiden 25 medlemmer.

Foreningens formål er at udbrede viden om og skabe et forum for alle slags håndarbejde, dog med patchwork som hovedinteresse.

Mødeaftenerne indeholder mange forskellige aktiviteter, såsom fx gennemgang af nåle og deres anvendelse, stofbytte – med stoffer i aftalt farve, størrelse og antal, gennemgang af syteknikker indenfor patchwork, introduktion af årsprojekter, som i år er en strikke/projekt/gå-i-byen-taske samt en stofbeklædt projektmappe.

Desuden kan mødeaftenerne dreje sig om anvendelse af diverse blomster i forskelligt øjemed, broderi samt at arbejde med små projekter i andre materialer såsom gummi, papir, læder og pil. Efter gennemgang af aftenens emne bliver der hygget med fælles kage og medbragt kaffe/te. Mødeaftenen slutter med ”Vis og fortæl”, hvor medlemmerne medbringer egne kreationer inden for mange genrer af håndarbejde, såsom broderi, strik, pileflet, beklædningssyning m.m., og fortæller om erfaringer med frembringelsen af det enkelte projekt til gensidig inspiration.

Foreningen har tre sysseldage, henholdsvis en i foråret og to i efteråret, som er arbejdsdage på Koldby Skole, hvor der kan sys, hvad man vil eller et fælles emne. Der er desuden fællesspisning og hygge. Nogle år har foreningen en fredag/lørdag med en udefrakommende underviser. I år har foreningen som et nyt tiltag arrangeret en tre-dages tur til Fyn i maj måned. Sommerhalvåret afsluttes med en sommerudflugt og en herlig sommerkage. Vinterhalvåret har juleafslutning en lørdag med norske gærklejner, pakkespil, tid til at sy og små workshops og demonstrationer, som man kan vælge at deltage i.

Det er en forening med plads til alle, uanset alder og interesser. Foreningen kan findes på Instagram, søg på lappedykkernes.

Lappedykkerne udstiller et alsidigt udvalg af smukke arbejder fremstillet af foreningens medlemmer. Der vil være store quilte og små ting både maskinsyet og håndsyet.

Udstillingen kan ses i perioden 1. juli til 1. september 2024 i Købmandsgården, Aggersundvej 284, 9690 Fjerritslev. Butikken har åbent: Mandag til torsdag kl. 9-00-16.00 og fredag kl. 9.00–12.00.

jul
13
lør
Following the Thread – Holland
jul 13 – sep 8 heldags

“Following the Thread” – Quilt Art (europæisk art quilt gruppe).

Hver artquilter “følger tråden” på sin egen måde.

De Schierstins, Veenwouden, Haadstrjitte 1, 9269 SW Feanwâlden.

Åbent: Torsdag kl. 13.30 – 16.30, fredag og lørdag kl. 10.30 – 16.30, søndag kl. 13.30 – 16.30.

Se mere: www.quiltart.eu og www.schierstins.nl

aug
14
ons
Patchworkudstilling Vejle Bibliotek
aug 14 – aug 31 heldags

Vejle Bibliotek har en patchworkudstilling, som Vejle Quilters har stået for. Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid.

 

aug
30
fre
QQTextilKunst udstiller Nadvergæsterne – Kalundborg
aug 30 – okt 31 heldags

Udstillingen ”Nadvergæsterne” fortsætter sin rejse landet rundt. I øjeblikket kan den ses i Raklev Sognegård ved Kalundborg, hvor den hænger frem til 1. november 2024.

Derfra går udstillingen videre til Helligåndskirken i Aarhus, hvor den skal være indtil 1. februar 2025.

Adresse:

Raklev Sognegård
Elledevej 59
4400 Kalundborg

 

sep
4
ons
Quilt-Kunst in den Niederlanden
sep 4 – sep 8 heldags

Udstillingen kan ses: Altes Kloster Grünberg, Barfüssergasse 24, 35305 Grünberg.

Åbent: Alle dage kl. 10.00 – 16.00.

sep
6
fre
Kursus med Jacqueline de Jonge
sep 6 – sep 8 heldags

Jacqueline de Jonge inviterer til kursus i Happiness 2.0 og The Four Seasons.

Se mere på www.quiltkobing.se

sep
12
tors
29. European Patchwork Meeting – Frankrig
sep 12 – sep 15 heldags

EPM – Val d’Argent, 68160 Sainte-Marie-aux-Mines, Alsace.

Over 1000 tekstilarbejder udstilles forskellige steder i Sølvdalens landsbyer. Stort butiksareal, foredrag og workshops.

Åbent: Torsdag – søndag kl. 9.00 – 18.00.

Se mere: www.patchwork-europe.eu