Calendar

feb
13
tors
Patchwork & Quiltdagen 2025 – Holland
feb 13 – feb 15 heldags

”Patchwork & Quiltdagen 2025” er Hollands største patchwork- og quiltmesse med stof, syartikler mm., udstillinger og workshops.

I år vises bl.a. samtlige 500 trådruller fra den schweiziske udfordring ”Round Bobbin”. Den schweiziske arrangør har sagt til mig, at hun har deres skriftlige garanti for, at alle danske trådruller udstilles her. Jeg tjekker igen senere og en evt. ændring vil blive meddelt på foreningens hjemmeside og sociale medier.

De Broodfabriek Expo & Event Center, Volmerlaan 12, 2288 GD Rijswijk (nær Den Haag).

Åbent: Torsdag – lørdag kl. 10.00 – 17.00.

Se mere: www.patchworkenquilt.nl

 

mar
1
lør
Ego & Artifex – Schweiz
mar 1 – mar 2 heldags

1.– 2. marts 2025

”Ego & Artifex”. Salle communale du Perdtemps, Rue des Mrchandises 5, 1260 Nyon. Quiltudstilling ved Genfersøen.

Åbent: Lørdag kl. 14.00 – 20.00, søndag kl. 10.00 – 18.00.

Se mere: www.patchquilt.ch

 

maj
3
lør
Sammesyrium i Greve!
maj 3 – maj 4 heldags

NOGET ER PÅ VEJ – Sammesyrium i Greve!

Som opbakning til DPF’s ønske om nye tiltag har lokalgrupperne på Sjælland besluttet af afholde et ”Sammesyrium” den 3. – 4. maj 2025 i Greve.

Adresse: Greve Borgerhus, Greveager 9, 2670 Greve.

Formålet er inspiration og hyggeligt samvær henover symaskinerne eller håndsyning.

Weekenden byder på to foredrag og workshops.

De to foredragsholdere er Bettina Andersen og Helle Borch. Workshops afholdes af Pernille Ruskjær og Lotte Harth Watson.

Det endelige program, tilmelding, pris, praktik mm. bliver udsendt på DPF’s Facebook og Instagram samt på www.patchwork.dk  primo februar 2025 – så hold øje med det, da der er et begrænset antal pladser!

Alle er velkommen, og vi glæder os allerede til arrangementet.

På vegne af arbejdsgruppen,
Lotte Harth Watson