Vi fejrer gruppens 30-års jubilæum med en udstilling på Det gl. Rådhus, Storetorv, 7700 Thisted.
I forbindelse med udstillingen er medlemmerne blevet opfordret til at sy Miniquilte på 30 x 30 cm
med temaet ”Eventyr”.
Dette indslag ser vi frem til med spænding, for selve livet er jo ”Ét stort eventyr”, ikke sandt?
Medlemmerne vil også bidrage med blokke til såkaldte ”Skovturstæpper” til bortlodning på udstillingen.
Der bliver ligeså mulighed for at se – eller måske gense de 34 quilte, der blev syet til DPF-træffet i 2020,
hvor temaet er ”Limfjordslandet”. En af quiltene blev valgt til årets plakat 2020.
Det gl. Råhus blev gennemrenoveret for nogle år siden, så den gamle bygning fremstår så prægtig som nogensinde, og vil være en flot kulisse for alle de farverige stoffer, der vil fylde vægge og kroge.
Åbent:
Hverdage 10-16, lørdage 10-13 og søndage 13-16.
Entre 20 kr.