Hanni Bjerre-Christensen har syet denne smukke quilt i 2021 med fletteteknik.
Inspirationen er fra et amerikansk katalog fra Keepsake Quilting, som Hanni modtog for en del år siden. Det ”flettede” tæppe nærmest sprang i øjnene på Hanni – det var en udfordring, og det skulle sys.
Quilten er syet i Hannis yndlingsfarver og med hjælp fra Karin Østergaard fik Hanni sorteret stoffer og fordelt dem på langs og på tværs, så de harmonerede godt sammen.
Quilten måler ca. 140 x 200 cm og er longarm-quiltet af Lone Krogh.